Hotspot skal genvinde trygheden i boligområderne

Af Samina Usman

Det er onsdag aften, og klokken er 18.00. De to gadeplansmedarbejdere Mick Collins og Warsame Mohamed fra projektet Hotspot vender aftenens program på kontoret i Sjælør Boulevard i Valby. Formålet er at opsøge unge efter skoletid, som hænger ud på gaden på sene tidspunkter, har en støjende adfærd eller vækker opsigt på anden vis og tage en snak med dem. Gadeteamet er blot en af indsatserne i Københavns Kommunes pilotprojekt Hotspot, der har kørt siden februar og skal vare i to år. Formålet med projektet er at sætte spot på de "varme punkter" eller udsatte boligområder, der er særligt belastede af kriminalitet, og som opleves som utrygge blandt beboerne. Primært skal gadeteamet være med til at knække rekrutteringsprocessen til banderne. Akacieparken og Sjælør Boulevard i Valby er udvalgte som forsøgssteder, fordi boligområderne blandt andet døjer med kriminalitet og utryghed og har mange beboere på overførselsindkomster. Mick Collins og Warsame Mohamed gør klar til at tage på opsøgende arbejde på en onsdag aften, hvor sneen og kulden har meldt sin ankomst. Mick Collins håber derfor, at de unge rødder har søgt ind i ungdomsklubben Akelaje i Akacieparken for at få varmen. Iført Hotspot-jakker cykler de to over mod Akacieparken. Turen varer cirka tyve minutter, da de har tænkt sig at køre igennem den nærliggende kirkegård, cykle forbi kebabstationen på Valby Langgade for til sidst at ende i Akacieparken. Steder, hvor der er sandsynlighed for, at de unge hænger ud. Men her er ingen at se denne aften. Turen går derfor til Akacieparken, hvor Mick Collins har lavet en aftale med journalist Mette Leisner fra helhedplans-teamet, der kører et medieprojekt for de unge i boligområdet. Journalisten er der ikke. Til gengæld er der mellem 10-15 unge piger og drenge med minoritetsbaggrund, som er ved at få undervisning i medier af en anden journalist. De unge er travlt optagede og vil tydeligvis ikke forstyrres. Gadeteamet cykler derfor videre mod klubben Akelaje, der ikke ligger langt fra Akacieparken. Klubben summer af aktivitet. En gruppe drenge på fem har rettet deres blikke mod hver deres computerskærme og har travlt med at spille spil. Ikke langt derfra har et par unge fyre valgt at tage et slag billard. Men lyden af billardkuglerne bliver overdøvet af nogle drenge, der absolut ikke vil forstyrres, mens de ser FCK spille kamp mod Spartak Prag. Gruppen af unge er travlt beskæftigede og ænser ikke Hotspot-teamet. "Dele af vores arbejde promoverer vi ikke, da vi er der for at hjælpe de unge, ikke udstille dem. Det er ofte svært for en ung at indrømme, hvis de har brug for hjælp, så når vi får chancen for at hjælpe dem, så er det en tillidssag mellem os og de unge. Vi prøver at skabe kontakt til dem og vinde deres tillid ved at bruge tid og hænge ud sammen med dem. Vi har hjulpet nogle af disse drenge med at skaffe praktikpladser og andet, men det er ikke noget, man snakker om åbenlyst," siger Mick Collins. Aftenen ender i Akelaje, hvor gadeteamet bruger resten af tiden frem til klokken 23.00 på "networking" og gøre sig synlige over for de unge.

Bred indsats
Hotspotchef Jørgen Eriksen er sat i spidsen for det ambitiøse projekt, og han er fortrøstningsfuld. Han forklarer, at det på kort tid er lykkedes at få utrygheden i begge boligområder til at falde med 50 procent. "Vores gadeteam har især haft succes med at opsøge de unge på gaden og hjælpe de unge i job. Men vi har også forskellige indsatser omkring familier, hvor vi sætter mere helhedsorienteret ind omkring beskæftigelse og sociale foranstaltninger," siger han og tilføjer, at Hotspot-teamet ud over ham selv også består af en projektleder og fire gademedarbejdere. Den helhedsorienterede indsats er netop en af de ting, der adskiller Hotspot fra andre boligsociale projekter. Indsatsen omkring udsatte familier er meget bred og foregår i samarbejde med forskellige instanser som Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Københavns Politi. Desuden lægges der vægt på at inddrage lokalområdets ressourcer i form af netværk, foreninger, projekter og beboere. Har Socialforvaltningen f.eks. spot på en familie, som er ved at blive sat ud af lejligheden, kan det bringes op på mødet. Her peger gruppen så tværfagligt på, hvad der ellers kan gøres for at få familien i beskæftigelse, aktivering eller noget helt tredje. Ifølge Jørgen Eriksen kører der i øjeblikket sager med 38 familier, hvor der i halvdelen af sagerne har været en "rigtig god forbedring" på det ene eller andet felt. For at arbejdsgangene i forvaltninger bliver mere effektiv, er Jørgen Eriksen ansat som kontorchef i tre forvaltninger på en gang med reference til direktøren. Fordelen er, at han kan få oplysninger om borgerne i de tre forvaltninger, uden at det først skal igennem den ene forvaltning til den anden. Hotspot-programmet består af i alt 33 indsatspunkter, som gruppen skal forsøge at implementere på to år. Blandt andet et Skoleskulkeprojekt, hvor Hotspot sammen med sine samarbejdspartnere skal prøve at stabilisere skolegangen for børn og unge, der ikke passer deres skole. I praksis foregår det ved, at Jørgen Eriksen får tilsendt forsømmelseslister fra de tre omkringliggende folkeskoler i området. En ssprepæsentant, skolens ledelse eller socialrådgiveren på skolen skal så finde ud af, hvordan de kan sætte en stopper for pjækkeriet. Han forklarer, at der i øjeblikket er identificeret 13 elever, og at der fra skolens side er et ønske om, at Hotspotteamet henter de unge om morgenen og følger dem i skole. Men indrømmer, at det i øjeblikket er lidt svært for dem, og at de derfor ikke er gået i gang med den indsats endnu. Hotspot følger løbende op på sagerne og skal afrapportere til direktionerne, om hvor langt de er nået i processen.